Facebook Timeline for virksomheder – fordele og ulemper

Posted By on 12 mar, 2012 | 2 comments


Er du ved at gøre din virksomhed eller dit brand klar til Facebooks nye tidslinje? Her får du en gennemgang af de vigtigste ændringer.

Nyt udseende – coverbillede og milepæle

Formatet for virksomheder er meget lig tidslinjer for personlige profiler. Øverst har virksomheden coverbillede og profilbillede og nedenfor ‘væggen’ opdelt i to kolonner, som nu svarer til virksomhedens tidslinje. Det nye udseende giver virksomheder og brands nye muligheder for promovering af corporate historier ved at markere milepæle som produktlanceringer og åbning af butikker.

Tidslinjen er en god måde at synliggøre et brands eller en virksomheds historie, da det er muligt at lave disse opdateringer på tidslinjen. Er du i stand til at lave interessante og engagerende milepæle, kan det bidrage til endnu flere samtaler.

Tilgængeligheden til faneblade

Den nye Facebook Timeline er ikke udstyret med en menu til venstre, hvor du før havde alle dine faner som f.eks. velkomstside, links og billeder. Faneblade og applikationer eksisterer ganske vist stadig, men tilgængeligheden er mindre god. Lige under coverbilledet ligger de forskellige applikationer nu i ”kasser”. Facebook Timeline giver kun plads til at vise fire “kasser”, så brugeren skal være i stand til at finde den lille drop-down boks frem for at kunne udvide panelet og se alle ”kasserne”.

Facebook Timeline

Derfor skal du nøje overveje hvilke tre kasser, der skal være synlige, da det er disse brugeren først og fremmest ser og interagere med (hvis de kommer så langt). Det kan være nødvendigt at bytte rundt på kasserne alt efter mål og popularitet. Her kan du eventuelt bruge Facebooks analyseværktøjer.

Standard landingpage i Facebook Timeline-format

Med det nye tidslinjeformat på Facebook kan du ikke længere vælge en standard landingpage, som mange virksomheder og brands brugte som velkomstside. På den måde var det muligt at styre, hvad nye besøgende ville se som det første i mødet med Facebooksiden. Det første syn, brugerne møder, er altså tidslinjen, hvilket kan give et lidt blandet indtryk.

Du skal derfor være ekstra omhyggelig med din tidslinje og sørge for, at den er opdateret med relevant indhold, da de seneste opdateringer vil være noget af det første, brugerne ser. En måde, du kan guide brugerne hen på en kampagne eller ny applikation på Facebooksiden, er at købe dig til en Facebook-annonce, sådan kan du nemmest guide brugeren direkte til applikationen.

Ny måde at fremhæve indhold

En væsentlig ny funktion, hvor du kan fremhæve indhold, er at ”fastgøre” eller at ”fremhæve” opdateringer i toppen af tidslinjen. Det svarer til, at du fastgør en vigtig opdatering i toppen af tidslinjen, så du kan lave flere opdateringer uden, at den vigtige og fastgjorte kommer i baggrunden. Når du har fastgjort en postering korrekt, fremgår der et lille orange flag i hjørnet af posteringen. Det er kun muligt at fremhæve en postering af gangen, og når du fastgør et nyt emne, forsvinder den seneste automatisk.

Facebook Timeline

Derudover kan du også vælge ”fremhæv” ved at klikke på stjernen øverst i højre hjørne ved posteringen. Når du vælger stjernen for at fremhæve, bryder du tidslinjens to kolonner og posteringen fylder nu hele bredden.

Du kan også bruge funktionen at fastgøre indhold, som erstatning for standard landingpage. Du kan fastgøre en postering, som linker til en af kasserne under coverbilledet. På den måde kan du også gøre opmærksom på en kampagne eller applikation, som du kører på din Facebookside.

Design af faneblade i Facebook Timeline

Den nye tidslinje gør, at størrelsen på eksisterende faner er ændret. Det vil sige, hvor du før designede faneblade til bredden 520 pixels, er det nu 810 pixel, som gør sig gældende. Så der ligger et lille arbejde i at redesigne siderne.

De mest presserende ændringer til layoutet er dog at finde et relevant og godt coverbillede (må ikke indeholde priser) og ikonbillederne til kasserne under coverbilledet, da disse fungerer som indgang til dine applikationer (faneblade). De nye mål for ikonbillederne er 110×72 pixels.

Private beskeder til brugere

Det er nu også muligt for virksomhederne at sende og modtage beskeder direkte med brugerne. Dette giver mulighed for at interagere på et dybere niveau og udveksle for eksempel følsomme oplysninger. Husk dog, at ligeså snart du flytter samtalen over i en privat besked, kan du ikke længere bruge dialogen til at styrke din troværdighed i offentligheden (vel at mærke hvis samtalen er positiv ), da du ikke længere agerer åbent.

Med Facebooks nye Timelime følger der en del ændringer for virksomhederne og brands både til det bedre og lidt til det værre. Mantraet i god social marketing er dog stadig at lære af de bedste virksomheder og brands, som konstant skaber engagerende indhold, opdateringer og milepæle.

Spørgsmål? Skriv og del dine tanker i kommentarerne nedenfor.

2 kommentarer

  1. Tak for den informative artikel. Jeg har netop oprettet en Facebook side til min webshop Tid til Leg og skal lære de mange features at kende, så jeg tager imod alle gode tips og tricks med kyshånd. Hilsen Camilla

    Post a Reply
    • Tak for din kommentar. Det er super, at du kan bruge nogle tips fra min blog. Ser spændende ud din webshop :). Hilsen Marianne

      Post a Reply

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest