Mit barndomshjem på ‘Vefttoften’ er til salg

Posted By on 10 jul, 2015 | 0 comments


Katabum, så er det en kendsgerning. Mit barndomshjem på ‘Vefttoften’ er til salg. En lidt mærkelig følelse eftersom, at mine forældre har boet på matriklen i 48 år, og storebror og jeg er vokset op her.

‘Vefttoften’ er Vesttoften. Det var svært at udtale, når man ikke var så stor.
Mine forældre har gentagne gange fortalt mig om dengang, hvor jeg som 1 årig kom ræsende i mit baby-gangstativ på mine små, tykke ben og fløj 10-trappetrin-ned og ramte kældergulvet. Der var øjeblikkelig panik, og de begge næsten landede oveni mig for at se, om jeg stadig var i live. Herfra gik det hu-hej, vilde dyr og afsted til skadestuen. Men alt var godt, og jeg slap med et ar ved øjet.

Mit barndomshjem med en typisk lang 1960’er-fordelingsgang, børneværelser, et soveværelse og en vinkelstue med udsigt til Mols – og en kælder med brune klinker og med dengang tidstypisk hessian på væggene og tykke orange-brune gardiner i de fleste rum. Det er dog ændret, og mor og far har moderniseret og gjort ved. Andre ting, som de pertentlige og yderst vedligeholdte mintgrønne 70’er fliser på det gamle badeværelse med badekar, sidder der, som var det bygget i går.

Alle disse rum og så mange minder, skal snart danne rammer om en ny families glæder og sorger. Det er naturligt nok, at det ville ske, men alligevel er det vemodigt. Jeg tænker på dengang, jeg som teenager flyttede i et af værelserne i kælderen, hvor jeg spillede Nick Kershaw og David Bowie, og på storebrors lød der Shubidua. Det var også her, mine veninder og jeg blandede Bacardi-rom og smagte på æggelikør og Pisang Ambon, inden vi indtog en byfest eller et strandparty.

I kælderens ‘det store rum’ blev der spillet rundt-om-bordtennisbordet til familiefesterne. Det var også i kælderen, at hi-fi-far og hi-fi-søn udførte lydeksperimenter med tomme æggebakker klæbet op på væggene, og der blev spillet Pink Floyds ‘The Wall’ for fuld udblæsning.
Kælderen var til klassefester og familiekomsammener – og selv en bar fik vi, hvor storebror fik sin første lille futter på. Der var også fars værksted med plads til cykelreparationer, fars ‘malerrum’ med plads til malerklatter, som alligevel spredte sig op ovenpå på håndtage, døre og låger til min mors store ærgelse.

Men kælderen viste sig også fra en anden meget mørk side! Det var dengang jeg måtte flytte ud af mit kælderværelse, og op ovenpå igen, da jeg hørte uhyggelige og skræmmende kradselyde i væggene om natten. Min mor hørte det aldrig, og det var svært at være overbevisende.

Kælderen har også været pitstop, hvis min bror og jeg i perioder manglede tag over hovedet, efter vi havde forladt reden.

I 1990 flyttede jeg hjemmefra, og det langt væk, helt til Køln i Tyskland. Her boede jeg også i en kælder, men slet ikke som derhjemme. I de første uger havde jeg voldsom hjemve og tabte flere kilo. Det vendte dog forholdsvist hurtigt, og jeg faldt godt til.

Det er sjovt at tænke på efter så mange år, siden jeg flyttede hjemmefra, så har jeg alligevel, som var det det mest naturlige i verdenen, åbnet køleskabet og slikskabet og kigget næsten hver eneste gang. Næsten lige så forventningsfuldt har min søn Asger og jeg sat os til bords og fået livretter serveret. På Vesttoften 1 har vi hygget, skændtes og snakket – og kan det overhovedet blive den samme gode lur på sofaen på en anden adresse? Jeg ved det ikke.

Nu inden så længe skal jeg bære flyttekasser og andre ting ud af mit barndomshjem, hvor en tåre og en klump i halsen vil være tydelige beviser på, at jeg aldrig bliver god til at sige farvel til nogen eller noget.

Men det kan ikke være anderledes, og skal heller ikke være anderledes.

Vesttoften 1, 8250 Egå hos ejendomsmægler Nonbo & Eland

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest