Marianne Brahe


Marianne BraheSom uddannet digital journalist og multimediedesigner er jeg nysgerrig og drevet af at afprøve nye medier, metoder og værktøjer. Jeg har mere end 12 års erfaring med digital marketing og kommunikation på et strategisk såvel som et operationelt niveau. Derfor har jeg stor faglig indsigt og gode færdigheder i at sætte nye projekter i gang – især e-mail marketing, sociale medier og websites. Jeg er content-producent til fingerspidserne – altid med formålet at skabe bedre kundeoplevelser, trafik til website og gode søgeresultater.

Jeg har en stor forståelse for sociale medier, og jeg sætter pris på de muligheder, virksomheden har med tilstedeværelsen på sociale medier: dialog, interaktion, forståelsen for kundernes behov, og de kommercielle muligheder.

Kreativ og produktiv

Med 12 års erfaring, et hoved fuld af idéer og handlekraft, er der ikke langt til udførelse og effektmåling. Som den digitale nøgleperson er jeg i stand til at lede projekter og køre dem i mål, og jeg tager gerne både rollen som projektleder og ‘håndværker’.

På de sociale medier er mit redskab content og målretning med henblik på større engagement og trafik til hjemmesiden. Jeg har en god udviklet sans for at møde brugerne og kunderne, hvor de er, hvilket kommer til udtryk i opmærksomhedsvækkende og modtagerorienterede tekster og brugervenligt design.

Som medarbejder og kollega

Jeg trives i høj grad med selvstændigt ansvar og en hverdag med både store langsigtede projekt og mindre opgaver. Jeg er vant til at arbejde sammen med både ledelse, kolleger og eksterne partnere. I produktive teams bidrager jeg med iderigdom, positivitet og fremdrift, hvilket gør mig til en imødekommende og engageret samarbejdspartner.

Se også min LinkedIn-profil

Husk du er velkommen til at kontakte mig på 6037 5707, hvis du har spørgsmål.

Mit fritids-jeg

  • Blogging om interessante faglige emner
  • Kvalitetstid med min søn på 11 år – tegning, gaming, løb, MTB-ture, en årlig skiferie og lidt surfing om sommeren
  • Besøg hos venner, en tur i bio eller ud at høre god musik
  • Derudover er jeg iværksætter og MTB-instruktør for et juniorhold med 11 drenge i alderen 10-13 år

Pin It on Pinterest