Undgå klassiske skrivebøffer

Posted By on 20 dec, 2011 | 1 comment


Når vi er fordybet i skrivearbejdet og fokuseret på at få ordene ned på papir, laver vi ofte dumme skrivefejl. Hvis vi havde lidt mere tid til at læse egne eller kollegers tekster igennem, så ville vi fange de fleste brølere. Enkelte skrivefejl har det dog alligevel med at gå igen.

Indlægget her tjener formålet at skabe klarhed omkring klassiske fejl, så du kan få bugt med dem. Guiden er bygget op med nogle grundlæggende huskeregler til at skrive korrekt. Hvis du efterlyser mere forklaring på de grammatiske regler, så kig eventuelt ind på sproget.dk.

Jeg håber, at du får gavn af min lille guide om klassiske skrivebøffer.

1. Sammensatte navneord i to ord

Siden sms-beskederne er der opstået langt flere skrivefejl, hvad angår navneord i et eller to ord. Sammensatte navneord forekommer pludselig i to ord. Det kan være umuligt at høre, hvad der er det rigtige. Men på skrift ser det dumt ud. En ‘varmepude’ er ét navneord og skrives i ét ord altså ‘en varmepude’ og ikke ‘en varme pude’ eller ‘en cykelcomputer’ og ikke en ‘cykel computer’
Kan ikke lade være med at nævne SKI – Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Det lyser langt væk, ik? Indkøbsservice er i ét ord, tak.

2. Når problemet er r.

Det kan være svært at høre, om et udsagnsord i nutid ender på r. Der er heldigvis nogle regler, som du kan bruge.

Hvis du kan sætte ‘jeg’ foran udsagnsordet, og det lyder forkert uden r, skal du sætte r i enden. Kan du derimod sætte ‘at’ foran, skal du ikke skrive r på udsagnsordet. Så enkelt er det.

‘Jeg lærer en masse om skriveregler’ ‘At lære en masse om skriveregler’.

Du kan også skifte udsagnsordet ud med ’spise’. Med ordet ’spise’ er det ofte nemmere at høre, om der skal r på eller der ikke skal r på.

I sætningen ‘Jeg lærer en masse om skriveregler’ kan det være vanskeligt at høre, om der er et r. Prøv i stedet at skifte udsagnsordet ‘lære’ ud med ’spise’, og det bliver meget nemmere at høre forskellen.

‘Jeg spiser en masse’. Der er jo ikke noget, som hedder ‘Jeg spise en masse’.

3. Brug af gamle skriveformer

Hold dig opdateret i nyeste retskrivning, så du ikke laver fejl eller kommer til at rette andre imod nye gældende regler.

  • ‘Vanille’ skrives ‘vanilje’
  • ‘Linie’ skrives ‘linje’
  • ‘TV’ skrives ‘tv’ ligesom ‘IT’ skrives ‘it’
  • ‘Checke’ skrives ‘tjekke’

 

4. Stedord ER med lille begyndelsesbogstav

Lær forskellen på almindelige stedord og høflighedsformerne. Det hedder ‘kan vi bede om jeres adresse?’ og ikke ‘kan vi bede om Jeres adresse?’. Ligesom ‘jer’ også skrives med lille begyndelsesbogstav. Stort bogstav er forbeholdt ‘I’, ‘De’, ‘Deres’.

Dog er det meget gammeldags at bruge både ‘De’, ‘Dem’, du risikerer at fornærme folk.

5. Komma efter Hej, Kære og Venlig hilsen

Vi befinder os i DK, ikke UK eller D hvor kommaerne flyver rundt i teksterne. Et komma hører ikke hjemme efter hverken ‘Hej’, ‘Kære’ eller ‘Med venlig hilsen’.

Dog er det mere acceptabelt at bruge kommaet efter hilsner i tv-underteksterne, i kommentarer på f.eks. Facebook eller i sms-sprog, da det er i orden at understrege en lille pause, da et punktum ellers vil få hilsenen til at lyde brat og afsluttende.

6. Hvornår ligger du og hvornår lægger du?

Så er vi tilbage i ‘folkeren’, hvor klasselæreren forsøgte at banke huskereglen ind, når det gælder ‘ligge’ eller ‘lægge’. Når du siger ‘at ligge’ er det ensbetydende med en stilstand uden bevægelse, hvor ‘at lægge’ står for en bevægelse, som når du lægger noget på en hylde.

  • ‘Jeg ligger på sofaen’
  • ‘Jeg lægger artiklen på nettet’

Husk også at hønen lægger æg og bagefter ligger hønen og udruger dem. Så enkelt er det.

7. Få styr på nogen eller nogle

Er det svært at finde ud af, hvornår du skal bruge nogen eller nogle? Det er i hvert fald umuligt at lytte sig frem til det.
Her er Dansk Sprognævns forklaring: Nogen og nogle har hver sin betydning. Nogen betyder ‘nogen overhovedet’, ‘nogen som helst’ (svarende til engelsk ‘any’). Nogle betyder ‘et par stykker’, ‘visse’, ‘en del’, ‘enkelte’ (svarende til engelsk some). Du skal f.eks. skrive nogen, hvis du skal skrive ‘Er der nogen hjemme?’, da du mener, om der overhovedet er nogen hjemme og ikke blot en eller et par stykker.

8. Få også styr på synes og syntes

‘Synes’ er nutid og ’syntes’ er datid. Så lad være med at skrive ’syntes’, hvis det er noget, som du synes her og nu. ‘Jeg syntes, at julen er en hyggelig tid’ hedder ‘Jeg synes, at julen er en hyggelig tid’. Havde du en anden mening engang for længe siden, kan du skrive, ‘jeg syntes, at julen var en hyggelig tid’.

9. Drop apostrof ved almindeligt ejefald

Igen skal vi huske, at vi skal rette os efter dansk retskrivning og ikke lade os inspirere af den engelske. Det hedder ‘Gittes garnnøgle’ og ikke ‘Gitte’s garnnøgle’. Det er kun, hvis navnet eller forkortelsen ender på s, x og z, at du skal sætte en apostrof. F.eks. Luckas’ bil eller Mads’ cykel. Sådan er det. Derimod hvis du vil skrive ‘Eigil’s Bageri’, er det en anden snak, da det visuelt er ok, når man har med et virksomhedsnavn at gøre. Men det er også kun i disse tilfælde, at det er ok, at anvende apostrof – og ikke mindst stort begyndelsesbogstav i efterfølgende navneord, hvilket ellers strider mod alle regler.

10. Skriv ikke stillingsbetegnelser med stort begyndelsesbogstav

‘Til direktør Jensen’ eller ‘Til administrerende direktør Jensen’ – aldrig ‘Til Direktør Jensen’ og slet heller aldrig ‘Administrerende Direktør Jensen’ – og denne ‘Adm. Dir.’ er helt gal. Statsminister skrives også med lille s ‘til statsminister Thorning-Schmidt’.

11. Husk bindestreger i gruppesammensætninger

Det er de færreste, som kan benægte aldrig at gøre fejl med den lille bindestreg. Den er lidt vanskelig. Herunder en række eksempler, hvor bindestregen er placeret korrekt.

  • Væg til væg-tæppe
  • 25-øre
  • Tv-kanal, fladskærms-tv eller blonde-bh, e-mail

Det er ikke helt logisk, men her kommer lidt forklaring. Ved gruppesammensætninger f.eks. væg til væg-tæppe, science fiction-film eller Anders And-blad er det kun i sidste bindeled, at der skal være en bindestreg. Du kan sætte ‘en’ eller ‘et’ foran, derfor har vi med et navneord at gøre, som skal forstås i ét ord. Det er her, at bindestregen har en funktion.
Bindestregen skal du også bruge ved forkortelser som tv-kanal og ved tal og symboler f.eks., når du skal skrive 25-øre eller §-rytter. Læs evt. flere regler på sproget.dk.

12. Hans eller sin

Ved forkert brug af ‘hans’ eller ’sin’ kan der rent faktisk opstå alvorlige misforståelser. Her er to sætninger med to forskellige betydninger: ‘Julemanden kyssede hans kone’ og ‘julemanden kyssede sin kone’. Når sætningerne som her står op imod hinanden, er det en hjælp, men i skrivekampens hede kan det nemt gå galt. Hvis jeg skulle sætte en huskeregel på, så se om du kan bruge ordet ‘egen’. Hvis du kan bruge ‘egen’ så sætningen giver mening, skal du bruge ’sin’.

Undgå klassiske skrivebøffer

13. Inden for eller indenfor

Her skal du kende forskellen på biord eller forholdsord. Hvis det er et biord, skal du skrive ‘indenfor’ i ét ord. Hvis der derimod er et forholdsord, skal du skrive ‘inden for’ i to ord. Et forholdsord er, når ordet står i forhold til noget. Det vil sige, at hvis du er ekspert inden for retskrivning, så står ‘inden for’ efterfulgt af ‘retskrivning’. Det vil sige, at du kan bruge reglen: inden for + hvad? Er svaret i sætningen, som her med ‘retskrivning’, skal inden for skrives i to ord. Råber du derimod ‘kom indenfor’, så er ‘indenfor’ i et ord.

Hvad siger du? Finder du også gentagende skrivefejl? Du er velkommen til at udvide listen i kommentarfeltet.

 

1 kommentar

  1. Jens, en af mine Twitter-forbindelser, minder mig lige om, at vi ikke må glemme ‘i dag’ og ‘i morgen’, der ofte bliver skrevet i et ord.

    Det hedder heller ikke ‘pålørdag’ i ét ord, vel?

    Post a Reply

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest