8 påstande om sociale medier

Skrevet af Marianne Brahe den 14 jan, 2011 | 0 kommentarer


Hvorfor være på Facebook?Brugen af Facebook, Twitter, YouTube og mange flere er eksploderet inden for de sidste år. Danske virksomheder og brands springer ud i markedsføringen på de sociale medier; enkelte har god succes og andre famler stadig i blinde derude. Eksperter inden for sociale medier og mediebureauer har ofte en ret farvet forestilling om sociale medier.

Så inden du giver dig i kast med sociale medier, skal du kunne skille fårene fra bukkene.

Jeg er dog selv stor tilhænger af at bruge de sociale medier, men jeg er i stand til at vurdere, hvornår og hvilke sociale medier, der gør sig egnet til din virksomhed og omvendt.

Her er 8 påstande om sociale medier, som du ofte vil støde på.

1. Du er nødt til at være på sociale medier

Du behøver kun at være på sociale medier, hvis det er i tråd med din virksomhed eller dit brands mål. Der er hovedsageligt tre grunde til at være til stede på sociale medier: øge salget, forbedre kundeservice og reducere omkostninger.

Skal jeg købe fans?

2. Få (og køb) helst en masse tilhængere

Antallet af fans eller tilhængere, der har givet et ”Synes godt om” til din side, er IKKE afgørende for din succes på sociale medier. Hvad der virkelig betyder noget er, hvad dine tilhængere gør med det, som du siger via sociale medier.

 

3. Det er nemt at udvikle en Twitter-konto eller en Facebook-side

Nemt? Nej, det er ikke nemt. Det kræver mange ressourcer og gode strategiske overvejelser, der skal være i tråd med virksomhedens eller dit brands mål. Du er nødt til virkelig at planlægge, hvad du vil sige og hvordan og løbende tage temperaturen på, hvad dit publikum vil høre fra dig.

4. Folk reagerer ikke på traditionelle reklamer

Det er noget vrøvl. Den canadiske TV-branches organisation Television Bureau of Canada (TVB) har sat en fed streg under TV-reklamers effekt. TV-reklamer øger kendskab og salg. Læs om tv-undersøgelsen på Markedsføring. Selve købsbeslutningen fra de forskellige medier er naturligvis vidt forskellig. Dermed ikke sagt, at du ikke skal markedsføre dig godt og grundigt på nettet. Der skal for eksempel foretages mere research og høres flere meninger inden købet af en smartphone eller en fladskærm end en tilfældig dagligvare som et broccoli-hoved eller en liter mælk.

5. Vi kan implementere din sociale mediestrategi

Hvis du har en samtale med en person, hvorfor så sætte nogen mellem denne samtale?
Dine kunder ønsker at tale med folk fra pågældende virksomhed eller brand og ikke med PR-folk fra et bureau.

Analyseværkstøjer til sociale medier6. Vi har et analyseværktøj til sociale medier

Læs: Vi ønsker at sælge dig nogle ting.

Analytisk software kan give dig tendenser og kvantitative tal, men hvis du virkelig ønsker at forstå, hvad der bliver sagt, er det eneste, du har brug for, dygtige medarbejdere som forstår dit brand og din målgruppes adfærd.

7. Det fungerer for andre, så fungerer det også for os

Hvad der virker for en virksomhed, virker nødvendigvis ikke for en anden.
Virksomheder har forskellige strategier, konkurrenceforhold og forskellige forretningsmodeller.

8. Vi behøver ikke at være på sociale medier lige nu, vi venter og ser

Er dine kunder og konkurrenter på de sociale medier, går du sikkert glip af samtalen. Men igen spørg dig selv: “Hvad er vores strategi og kan sociale medier hjælpe os med at opfylde vores formål?”

Hvis du ikke har ressourcerne og alligevel vælger at få et mediebureau til at hjælpe dig i gang på de sociale medier, så sørg for at de stiller dig de rigtige spørgsmål.

Personligt ville jeg sætte mig godt og grundigt ind i din virksomheden eller dit brand, stille spørgsmålene, finde frem til muligheder og begrænsninger – og derefter klargøre hvilke sociale platforme din virksomhed eller brand bør være tilstede på.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest