Gode grunde til at hjemmetræne på motionscykel

Skrevet af Marianne Brahe den 2 nov, 2010 | 4 kommentarer


Det kan være lønsomt at tage en cykeltur på motionscyklen, da du kan spare en barnepige og en tur til fitnesscenteret. Hvis alternativet er ingen motion, så kan jeg godt overtales til en tur på min Reebok iBike 1,5 motionscykel.

Der er en remse af sundhedsmæssige fordele ved at motionere. Du styrker dine knogler, muskler, sover bedre, får mere energi og du forebygger sygdomme.

Motion er en god investering og den hjemmelavede motion er mindst lige så god, som den du får i motionscentret. Dog skal og kan hjemmetræningen ikke erstatte udendørstræningen. At opleve de forskellige årstider og den friske luft på en cykel- eller en løbetur, finder man ikke alternativer til i hjemmetræningen. Men i perioder hvor du af forskellige årsager ikke kan træne udendørs, er motionscyklen et godt alternativ.

Reebok motionscykelMotionscyklen er god til genoptræning

Selv er jeg forhindret i at løbetræne i en længere periode grundet operation. Under min genoptræning er jeg blevet storforbruger af jernhesten i stuen, da cykling er godt for blodgennemstrømningen og styrker bevægeapparatet i hoften på en skånsom måde.

Det siges også, at helingen af knoglerne fremskyndes. I de gode grunde du kan læse nedenfor, kalder jeg det blandt andet for kontrolleret genoptræning, da der ingen smerter er forbundet ved cykelgenoptræning modsat andre øvelser.
Læs herunder om fordelene ved at træne hjemme på motionscykel.

Altid nem adgang til daglig motion
Det handler om aktivitet og få gang i kroppen. Når du har mulighed for at træne hjemme, kan du opretholde en god form. Motionscyklen står altid fremme og det er nemt at sadle op.

Skiftende arbejdstider og arbejde hjemmefra
Er du en af de mange, der arbejder på andre tider end de sædvanlige 8 til 16 eller 9 til 17? Så kan det være svært at overholde en fast træningstid. Træner du hjemme, kan du tilpasse motionen til din hverdag, så du undgår, at motion går hen og bliver en stressende og sur pligt.

Hjemmetræning, når du har børn
Hjemmetræning sparer barnepige! Du får mere tid sammen med dine børn og du er et sundt forbillede.

Multitasking – de af os der kan
Det er onsdag, børnene skal i seng, du skal nå at lave madpakker og du vil være klar til at se sidste afsnit af din ynglingserie på TV. Hvordan får du presset din daglige træning ind? Træk motionscyklen hen foran fjernsynsskærmen og træn, mens du følger TV-serien.

Uafhængig af vejret
Når fortove og skovstier er dækket af dyb sne eller is, har du nemt ved at glide og komme til skade. Det er også vanskeligt at træne med en regelmæssig høj puls i snedynger. Og sidst kan det være svært at motivere sig selv.

Med en motionscykel slipper du for de bekymringer, cyklen står i stuen – klar til træning.

Stabil og ingen punkteringer
Har du set nogen vælte eller punktere på en motionscykel?

Kontrolleret genoptræning
Belastningen på dine muskler og dit skelet er meget lav, når du cykler på motionscykel. Så træning på motionscykel er absolut et godt valg, når du har skader af forskellig art eller når du skal genoptræne.

Træningsprogrammer til motionscykel

Mangler du inspiration til cykeltræningen hjemme eller en rettesnor til at komme i gang? Så finder du tre forskellige træningsprogrammer i temaet Kom i form med effektiv hjemmetræning – Få gode resultater med en motionscykel.

Der er træningsprogram for begyndere, letøvede og øvede cyklister.

4 kommentarer

  1. Æh… grænser de her wuptivanvids “reklamer” ikke snarere til productplacement, end reel klummeskrivning?

    Post a Reply
    • Hej Martin, vil ikke påstå, at mine indlæg under “Klummeriet” svarer til reel klummeskrivning. Der er heller ikke tale om sponsorater eller product placements, da jeg har skrevet indlæggene på eget initiativ. Reklame eller ej, så er der ingen grund til at lægge skjul på, hvor herlighederne kommer fra eller på min begejstring for cykelmotionen.

      Post a Reply
  2. Super artikel! Det jeg særligt godt kan lide ved motionscykler er, at man selv kan justere intensiteten på cyklen, hvor man ikke i de virkelig liv er herre over bakker osv. 🙂

    Post a Reply
  3. Tak for det Frederik. Ja, jeg har haft – og har stadig stor glæde af min motionscykel. Den bliver da brugt 1-2 gange om ugen. I øvrigt rigtig spændende hjemmeside sportnordica.dk :0)

    Post a Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest