Overtræder du Facebooks konkurrenceregler?

Skrevet af Marianne Brahe den 25 nov, 2010 | 4 kommentarer


UPDATE: Det er nu tilladt at bruge Facebooks værktøjer til at oprette konkurrencer!

Har du “tagget” dig selv i billedet af en sækkestol i håbet om at vinde den? Eller har du tilmeldt dig en begivenhed i konkurrencen om et sommerhusophold i Florida? Konkurrencerne er konstant i omløb på Facebook, men de er langt fra lovlige i følge Facebooks reglementer.

Det er vanskeligt at hitte rede i Facebooks betingelser og de fleste er endnu ikke helt klar over disse regler, og kan risikere at få deres konkurrence lukket af Facebook.

Så desværre, vi må alligevel ikke så meget af alt det sjove, som ellers tegnede sig til at blive en guldgrube for online markedsføringen med den galoperende virale spredning af gode budskaber, der lynhurtigt kom i omløb ved hjælp af konkurrencer.

Alt den aktivitet fra konkurrencer giver også et helt fordrejet billede af den reelle aktivitet, der i virkeligheden er på Facebook. Uden tvivl en af årsagerne til, at Facebook har opstillet reglerne. Så du skal altså arbejde noget hårdere for at skabe aktivitet omkring dit brand, tiltrække og fastholde fans.

Facebook konkurrencereglerFy, fy… det må du ikke

Opfordre deltagere til at invitere venner til din side, indsætte noget eller dele noget med sine venner. For eksempel indsætte billede i Facebookværktøjet album, indsætte statusbesked, skrive en kommentar til dit vægopslag.

Give vindere besked igennem Facebook, som for eksempel gennem Facebook-beskeder eller ved at skrive på vindernes væg. Fans har ikke givet dig samtykke til at kontakte dem (dansk markedsføringslov).

Stille som betingelse, at man skal oprette en Facebook-konto, for at kunne deltage i konkurrencen.

Annoncere om en lodtrækningspræmie på et faneblad, som man automatisk er med i, blot ved at give et “Synes godt om” til din side. En sådan side skal godkendes af Facebook først og godkendes som regel kun af betalende kunder, det vil sige, de virksomheder der køber fans via eksempelvis bannerannoncer på Facebook.

Ja, ja…. det må du gerne:

Bruge en tredjepartsapplikation som betingelse for at være med i din konkurrence. For eksempel kan du administrere en fotokonkurrence, hvor en bruger kan uploade et billede via en tredjepartsapplikation.

Lade fans af din side få adgang til en bestemt fane, der indeholder en tredjepartsapplikation til at fremme din konkurrence.

Indsamle en adresse eller e-mail gennem tredjepartsapplikation med henblik på at kontakte vinderen via e-mail eller almindelig post.

Få deltagerne til at besøge en tredjepartsapplikation for at kunne deltage i din konkurrence. Da brugerne skal have en Facebook-konto for at få adgang til en applikation på Facebook, vil de automatisk blive bedt om at oprette en Facebook-konto, hvis de ikke allerede har en. På den måde må man gerne stille betingelse om medlemskab af Facebook.

Sidst og ikke mindst skal du huske at:

Uanset hvilken form for konkurrence du vil have på din Facebook-side, skal du kontakte Facebook i Danmark og få en godkendelse af konkurrencen inden, du annoncerer med den. Ret bøvlet, men det er forudsætningen for at benytte dig af konkurrencer på Facebook. Skriv til Facebooks salgsafdeling i Danmark

Læs om reglerne i mit indlæg fra marts 2012 i 4 konkurrenceregler på Facebook du skal følge.

Facebooks Promotions Guidelines: http://www.facebook.com/promotions_guidelines.php

4 kommentarer

  1. Hej Marianne.

    Jeg håber du kan besvare lidt spørgsmål jeg har angående din artikel, som jeg har brugt i forbindelse med en skoleopgave.

    Først og fremmest, hvordan kan man kontakte Facebook i Danmark? Så vidt jeg ved, så findes der hverken en email eller telefonnummer hertil. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så bliver dette administreret i Dublin.

    For det andet, så findes der ekstremt mange virksomheder der ikke følger disse konkurrenceregler på Facebook. Men skyldes det så, at der ikke bliver holdt øje med det? Og hvem holder egentlig øje med det? Og i så fald en virksomhed bliver opdaget, kan den så risikere anden straf end at få lukket konkurrencen?

    Det var godt nok en del spørgsmål, men jeg håber du kan hjælpe mig.

    Mvh. Nick

    Post a Reply
    • Hej Nick, tak for din kommentar. Det lyder spændende med dit skoleprojekt. Hvad er studieretningen?

      Ja, du har helt ret i, at der er mange virksomheder, der endnu ikke er bevidste om Facebooks konkurrenceregler. Men det kan godt svare sig at sætte sig ind i reglementet, da der i princippet er fare for en organisations omdømme, hvis man ikke begår sig efter reglerne.

      Jeg vil tro, at det kun er de større Facebook-sider med mange fans, som Facebook har under luppen. Virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne, risikerer højst at få lukket konkurrencen, mens Facebook-siden får lov at bestå. Jeg tror bestemt ikke, at Facebook lukker ned for en Facebook-side uden forudgående advarsel.
      Som med alt andet gælder det også om at vise god markedsføringskik og overholde dansk markedsføringslov.

      Jo, der er en Facebook-afdeling i Sverige, der tager sig af henvendelser fra danske virksomheder. Men hvordan organisationen ellers er skruet sammen, ved jeg heller ikke.
      Har en virksomhed planer om at sætte en konkurrence i gang på Facebook, skal man kontakte Jan Christiansen for en godkendelse. Skriv til mig under kontaktsiden, hvis du skal bruge Jans kontaktoplysninger.

      Hjalp mine svar dig videre?

      Post a Reply
  2. Det skal bruges i forbindelse med en hovedopgave som skal skrives som afslutning på min markedsføringsøkonomuddannelse. Her har jeg valgt at se nærmere på Facebookmarkedsføring og dets muligheder samt begrænsninger.

    Men jeg tænkte også på om virksomheder vil kunne blive retsforfulgt for ikke at følge markedsføringsreglerne på Facebook? Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, så vil virksomheder kun kunne blive retsforfulgt og kunne risikere bøde, såfremt de ikke holder sig indenfor den DANSKE markedsføringslov. Altså er dette én af forklaringerne på hvorfor mange danske virksomheder vælger at se bort fra markedsføringsreglerne på Facebook, da de er skrevet ud fra californisk lov.

    Men ellers tusind tak for dine svar. Det var en stor hjælp.

    Mvh. Nick

    Post a Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest