At blive fundet i Google er afgørende for en synlig online tilstedeværelse, og der er kamp om pladserne på side 1. Så det påhviler enhver virksomhed eller organisation at sætte tid og kræfter af på at opbygge søgemaskineresultaterne sammenholdt med at lave godt og relevant indhold på hjemmesiden.

Søgemaskineoptimering (SEO) kan virke indviklet og kompliceret, men du kan helt sikkert begynde at forbedre din hjemmesides placeringer i søgemaskinerne med følgende 10 gode råd.

1. Identificér søgeord med søgeordsværktøj

Identificér de ord og sætninger som dine kunder og interessanter vil bruge for at finde dig. Start med din egen liste, spørg også internt i virksomheden og eksisterende kunder, hvad de vil søge på – og brug så Google Adwords’ søgeordsværktøj, så du kan vurdere og identificere endnu flere relevante søgeord. Google Adwords søgeordsværktøj giver dig bud på søgeord baseret på de ord, du indtaster. Søgeordsstatistikken opdateres regelmæssigt med antal søgninger og søgeordspopularitet. Når du har oprettet din liste med søgeord, skal du lave indhold på hjemmeside (content marketing), som er bygget op omkring disse ord.

2. Opret beskrivende og unikke sidetitler / title tag på alle dine sider

En unik og god sidetitel kan rykke placeringer i søgemaskinerne – og skabe betydeligt flere besøgende. Title tag (sidetitel) vises både i din browser og i Googles søgeresultater. Din sidetitel bliver vurderet af Google og placeret i søgeresultaterne efter de søgeord, som du bruger. Det er i den forbindelse vigtigt, at det eller de søgeord, som du gerne vil blive fundet på, indgår i din sides title tag. Det vigtigste søgeord skal stå først i sætningen, da Google tillægger de første ord højest betydning. Google viser højst 60 tegn, så hold din sidetitel under det.

3. Skriv unikke metabeskrivelser / meta-description

Metabeskrivelser er vigtige. Google bruger beskrivelserne til at bedømme, hvorvidt en side hører til på en given placering i søgeresultaterne. Det er altid en god idé at have dit primære søgeord med i din metabeskrivelse, det bliver nemlig fremhævet i Google, og kan derfor tiltrække ekstra meget opmærksomhed. Din sidetitel er overskriften og din description er salgsteksten, gentag ikke din sidetitel i din description – og betragt sidetitlen som en salgstekst. Det virker også bedst, hvis du bruger gode Call to Actions i dine metabeskrivelser. Det kan virke elementært, men det virker at opfordre til en handling ved at skrive klik her, læs mere osv.

4. Brug alt tags og title tags på billeder og grafik

Søgemaskinerobotter kan kun læse tekst. Så når du uploader et billede, skal du sætte alt tags og title tags på. Du skal vælge et par ord, der præcist beskriver billedet. Ved at bruge alt og title tags på dine billeder kan du få flere besøgende fra Googles billedsøgning, og samtidig giver det også et ekstra plus i den samlede søgemaskineoptimering. En HTML-kode til at indsætte et billede ser typisk således ud: “img src=”../pictures/img1.jpg”. Google har her ingen mulighed for at finde ud af, hvad der er på billedet. Ved at indsætte en beskrivelse i form af alt og title tagget, vil det straks se bedre ud – “img src=”../pictures/img1.jpg” ” alt=”Søgemaskineoptimering og indholdsoptimering” title=”Søgemaskineoptimering og indholdsoptimering”. Bruger du også et beskrivende filnavn, er det hele på plads. Et sigende filnavn er endnu en indikation på, hvad der er på billedet “img src=”../pictures/SEO_indholdsoptimering.jpg” alt=”Søgemaskineoptimering og indholdsoptimering” title=”Søgemaskineoptimering og indholdsoptimering”. Men husk at søgning på billeder og grafik er nice to have, hvor søgning på tekst stadig er : need to have.

5. Linkbuilding

Når du arbejder med SEO, skal du også arbejde med at få relevante indgående links. Nogle kan man selv klare, når du f.eks. kommenterer på andre blogs og fora, og andre kan du opnå ved at tage direkte kontakt til ejeren af det pågældende website. Når du kommenterer på andre blogs, skal du dog træde varsomt. Dine kommentarer kan bliver betragtet som spam, og de vil blive slettet.
Det er et stort plus, hvis du kan få flere links ind, end du har ud – og kan du få links fra relevante sider, har det rigtig positiv effekt på din SEO (søgemaskineoptimering).

Du kan også arbejde med flere indgående links ved at tilmelde din side til linkbiblioteker som f.eks.danskelinks.dk eller du kan lægge dine pressemeddelelser ud på Presswire, hvor andre måske vil bruge historien, og du vil få flere links ind.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan der linkes ud og linkes ind. Hvis du har en lagkagebutik, bruger ordet lagkagelys, og linker til en vinforretning, så er linket irrelevant, fordi websitet for vinforretningen ikke indeholder ord om lagkagelys. Men hvis du har et website med mors dags gaver, og du linker med ordene “Gaver med gravering” til et website, som sælger gaver med gravering, er det helt korrekt.

Linkbuilding er også en vigtig del af SEO, men du skal udføre det med stor omhu.

6. Interne links og websitestruktur

Hvordan du kategoriserer dit indhold, er ikke ligegyldigt. Det gælder nemlig også om at sørge for, at søgemaskinerobotterne kan navigere rundt på dit website, så de har en chance for at gennemskue, hvordan vigtigste emneområder skal prioriteres. Den interne linkstruktur på websitet bliver ofte nedprioriteret i arbejdet med søgemaskineoptimering. Fokusområdet er ofte at skaffe indgående links fra andre sider. Men reglen er, at interne links både gavner dine besøgende ved en mere brugervenlig navigation, og hvis udført korrekt, også gavner dine placeringer i Google.

Interne links er med til at fortælle Google, hvilken relation dine undersider har til hinanden. Derfor er det vigtigt, at links har en korrekt ankertekst (anchor text). Ofte ser man desværre ankertekster på links i stil med ‘klik her’, hvilket ikke fortæller noget om siden, som der linkes til. Så hvis du linker til tips til motionsudstyr fra en håndvægt i din webshop, så skal dit link navngives “Tips til motionsudstyr”.

7. Undgå duplikeret indhold / Duplicate Content

Sørg for, at du ikke har identiske sider på din hjemmeside. Google opfatter duplikeret indhold som et forsøg på at overoptimere.

8. Lav altid godt indhold og sørg for at opdatere jævnligt

Godt og relevant indhold på dit website er afgørende for, at din søgemaskineoptimering lykkes. En god måde at gøre det på er først og fremmest at sørge for at vedligeholde dine sider, hvor du har de søgeord, som du gerne vil blive fundet på. Så vil siderne fremstå friske og opdaterede overfor Google. Men husk at dine sider ikke må være overoptimerede, da Google vil opfatte det som et lavkvalitets-website og at du forsøger at snyde. Du kan også sørge for at skrive nyheder, skrive jævnligt i din blog og sørge for at lave unikke og relevante temasider.

9. Brug de sociale medier

Sociale medier er også en vigtig del af SEO og bør være en del af din SEO-strategi. Specielt på Google+ men også Twitter, Facebook og Linkedin bør du være til stede på og opbygge netværk og lave trafik til dit website. Det kræver dog en stor indsats at bruge de sociale medier, men til gengæld kan arbejdet også give helt unikke resultater i trafik til dit website, og samtidig sender det positive signaler til Google.

10. Overvåg dine søgeresultater

Følg med i dine fremskridt ved hjælp af Google Analytics. Hold øje med den trafik, du får, hvor trafikken kommer fra, om der klikkes på dine sider osv. Det vil hjælpe dig med at justere din SEO-strategi og holde fokus på dit websites mål.

Læs nyeste blogindlæg