Preview-teksten, også kaldet snippets, er teksten, du ser lige under selve emnelinjen på de forskellige e-mails i din indbakke. Preview-teksten bør du tænke sammen med din emnelinje. Emnelinjen er dog stadig den, som har størst indflydelse på, om din e-mail bliver åbnet. Men har du ikke fokus på din preview-tekst, så risikerer du at miste flere af dine modtagere.

Mange e-mail-programmer har nogle disclaimers øverst, og hvis du ikke selv indsætter en overskrift i mailen, kommer disse disclaimers ind i dit preview. Det ser meget autogenereret og ikke særlig kønt ud for modtageren.

Ofte ser du, at teksten “Vises mailen ikke korrekt? Åbn mailen i en browser” kommer på. Det er næsten blevet en vane, at den tekst bare står der. Spørger du dig selv: “Bidrager det budskab til en bedre åbningsrate?”, så tror jeg godt, at jeg ved, hvad du tænker. Så flyt denne tekst hen efter dit budskab i mailen. Så kan du bruge din snippet til at understøtte emnelinjen.

Her gårsdagens tilfældige kig på et par e-mails fra min iPhone:

Altibox har en understøttende preview-tekst til emnelinjen, hvor emnelinjen slutter “Få dobbelt fart for 40 kr. mere”, kommer teksten “Vil du opgradere til en 30/30 Mbit?”. Således understøtter preview-teksten emnelinjen og trækker modtageren ind i mailen. Men kan også forsøge med en anden tekst, som røber mindre af indholdet, men stadig understøtter eller f.eks. forlænger teksten i emnelinjen. Jeg forsøger også at tale direkte og aktivt til målgruppen ved at bruge “du”.

Discovery Networks har ikke fået øjnene op for, hvad en preview-tekst er. I begge udsendelser er emnelinjerne heller ikke så gode. VERSALER kan af nogle mailprogrammer opfattes spamming. Derudover hører “Nyheder fra…” ikke hjemme i emnelinjer. Mailen drukner nok desværre i modtagerens indbakke.

Sleeknote har heller ikke fået øjnene op for preview-tekst. Men de bruger en ret god emnelinje “3, 5 10 eller 11 måder/råd/fif…” er gode til at skabe opmærksomhed.

Både Discovery Networds og Sleeknote har en url-adresse til et billede i mailen, som automatisk kommer med over i preview. Det er ikke ret godt.

I eksemplet nedenfor har fx Spejder Sport lavet en fin emnelinje med et ikon, men de har ikke fået øjnene op for preview-teksten, hvor der tydeligvis ikke er udfyldt noget – og her kommer teksten “Vises mailen ikke korrekt? Se den i en browser” på. Det er ikke så engagerende, og et felt til at tale til modtageren, går tabt.

Har du gjort dig særlige gode erfaringer med snippets og emnelinjer, som du har lyst til at dele? Så skriv en kommentar nedenfor.

Læs nyeste blogindlæg