I det følgende vil jeg sætte fokus på, hvordan vi som tysklærere og lærerstuderende giver konstruktiv og motiverende feedback på elevernes skriftlighed i tysk.
At skrive på et fremmedsprog
Skriftlighed er ikke som mundtlighed, hvor vi kommunikerer her og nu. Når vi kommunikerer mundtligt har vi mulighed for at bruge kropssprog, spørgsmål og gættestrategier i samtalen. På skrift får vi derimod mulighed for at overveje ord, indhold og form, og vi har også mulighed for at bruge ordbøger, noter og anden hjælp til at gå i dybden med sproget. Når det er sagt, så kræver skriftlighed en højere grad af forståelse og korrekthed, da modtageren ikke er tilstede og ikke deltager i konstruktionen af forståelsen.
Skriftlighed kræver lærerens stilladsering med før-, under- og efteraktiviteter. Men i eksamenssituationen har eleven kun formuleringen af eksamensopgaven og ordene i denne at støtte sig til, så det er vigtigt allerede i den tidlige sprogstart at give god og konstruktiv feedback på elevernes skriftlige arbejde.
Intersprog og intersprogsanalyse
Intersprog er elevens sprog på vej mod målsproget. Eleven har fx et eller to modersmålssprog, som hun bygger sin tilegnelse af andetsproget på. Professor i lingvistik Larry Selinker var den første, der introducerede begrebet Intersprog. Med intersprog gjorde han opmærksom på, at andetsprogsindlærerens sprog med de med de afvigelser fra normen, der vil være, ikke skal betragtes som en ophobning af fejl, men som et særligt og selvstændigt ‘undervejssystem’ (Holm & Laursen, s. 45, 2010).
Intersproget er en kompleks størrelse, som er sammensat af mange forskellige subsystemer fx fonologi, morfologi, leksikon, syntaks, semantik og pragmatik (Holm & Laursen, 2010). Subsystemerne er indbyrdes forbundne forstået sådan, at sker der forandringer i et system, leder det til forandringer i andre systemer. Jo mere bevidst du er om intersprog, og i hvor høj grad modersmålssproget spiller ind på andetsprogstilegnelsen, jo bedre kan du give eleverne de rette udfordringer og sproglige vejledning.
For at kunne give eleverne en konstruktiv og kvalificeret feedback på skriftlige tekster skal du gribe det systematisk an. Først på det pragmatiske niveau hvor du ser på, om kommunikationen lykkes og om kravene til genren er opfyldt. Dernæst på et lingvistisk niveau, hvor du blandt andet ser på syntaks, morfologi og ordforråd.
Feedback på elevernes skriftlighed i tysk trin for trin
Nu er du kommet til, hvordan du griber intersprogsanalysen an, så du kan give en kvalificeret feedback på elevernes skriftlighed i tysk. Der er fire overordnede grupper nemlig pragmatik, leksik, morfologi og den sidste, planlægning og udvikling, som skal sikre elevens videre sprogtilegnelse.
Pragmatik – forståelighed, sammenhæng og struktur
På det pragmatiske niveau læser du først elevteksten igennem, og vurderer om den er forståelig og om den overholder kravene overordnet. Du skal ikke lave rettelser på det pragmatiske niveau. Din feedback skal være konkret.
1) Vurdér først, om eleven overholder kravet til antal ord.
2) Svarer eleven på opgaverne? Og er eleven i stand til at strukturere indholdet? Er der en rød tråd i besvarelsen?
3) Opfylder eleven særlige genrekrav fx om adressat? Er opgaven en kommenteringsstil, er der ikke krav til adressat. Se på, om eleven kan besvare og tage selvstændig stilling. Fx eleven har succes med at udtrykke sin mening og begrunde den, til trods for at det er en svær disciplin på a2-niveau – læg mærke til formuleringerne “ich denke, dass…” eller “ich finde, dass…”.
4) Er opgaveformuleringen fx tredelt i tre spørgsmål, er det værd at bide mærke i, om eleven også besvarer opgaven tredelt. Er det tilfældet, at eleven har grebet teksten kronologisk an, er teksten også mere kohærent. På den måde skaber eleven sammenhæng og kan lave en overskuelig struktur i afsnit.
Kohæsion er også det “lim”, der får ord og afsnit til at hænge sammen. Bruger eleven metatekster og fortæller, hvornår hun besvarer hvad, er det også tegn på kohæsion fx “ich denke, dass es gut ist…”. Kohæsionssignaler er også med til at skabe sammenhæng fx “auch”, “manchmal”, “besonders”, “aber” og “dass”.
Leksik – ordforråd og variation
Leksik handler om elevens ordforråd og variation af ord. Giv konkrete eksempler fra teksten, hvor eleven bruger chunks (faste udtryk og vendinger) og har et centralt og varieret ordforråd. Formår eleven at bruge opgaveformuleringens ord, og har hun et ordforråd, der passer til emnet herunder, at hun kan kan slå op i ordbogen og bruge ordene i sin egen stil? Eksempler på ord i et emne om unges alkoholforbrug kunne være “Alkoholvergiftung” og “Gruppenzwang”.
Bemærk også, hvis eleven varierer og bruger mange forskellige verber og modalverber (können, sollen, wollen). En typisk fejl er at bruge “benutzen” i forbindelse med at bruge alkohol. I stedet bruger man “konsumieren” eller blot “trinken” på tysk.
Bid også mærke i, om eleven bruger chunks. Skriver hun “ich gehe zu Sport”, er det også en typisk transfer fra den danske vending. Hun har i dette tilfælde ikke lært den tyske chunk “ich treibe/mache Sport”.
Giv også konkrete eksempler på substantiver i elevteksten. Bruger eleven mange substantiver og er der variation i dem? Bemærk, om hun har en veludviklet forståelse af substantiver på tysk. Er hun bevidst om, at substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav? Er hun i stand til at slå op i ordbogen og vælge det rigtige substantiv eller verbum til sammenhængen? Eksempel herpå: “Hinter Gymnasium ich bleibe eine Friseur” og “ich Zug meine Bluse auf”. Disse fejl er meningsforstyrrende.
Morfologi – bøjning, sætningsopbygning og tegnsætning
Feedback på morfologi handler om ordenes opbygning og bøjning, syntaks (sætningsopbygning), ortografi (retskrivning) og tegnsætning, hvor du ser på grammatiske sprogbrugsregler i forhold til den kommunikative hensigt.
Verbernes tid (bøjning af udsagnsord) – handler om forståelse for sprogets opbygning og basale sprogbrugsregler. Her kan der også opstå transferfejl. Eksempler: “Ich hast bin in Österreich in ein Jahre” og “wir nehmten ein Bus nach Holland”. Disse fejl kan være mere eller mindre meningsforstyrrende.
Kongruens (overensstemmelse mellem subjekt og verballed) – opstår, når subjekt og verbum passer sammen i person og tal, fx “du spielst, sie spielt, ich laufe, wir laufen, meine Mutter und ich essen zusammen, mein Bruder isst bei einem Freund”. Eleven viser forståelse for sætningsanalyse, sprogbrugsregler og sætningsopbygning.
Kasus – hvorfor arbejde med kasus? Funktionel tilgang – at kende til kasus har betydning for forståelsen, idet tysk er et kasussprog. Tysk har hele fire kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ. De markeres ved artikler, adjektiver, substantiver og pronominer. Visse verber og præpositioner kan “styre” en bestemt kasus. Det handler om at vide hvilket forhold (funktion), de forskellige led i sætningen har til hinanden. Find eksempler i elevens tekst, hvor hun mestrer det eller er på vej til det.
Syntaks (ordstilling) – forekommer der fx transfer fra dansk eller engelsk? “Wir machen Essen, wenn wir kommen nach Hause”.
Ortografi (retskrivning) – formoder eleven, at hun allerede kender ordet på tysk, slår forkert op i ordbogen eller bruger angliscismer eller danismer? (transfer) “Das ist ein gut Idea” eller “ich will weider nach Deutschland rejsen”.
Tegnsætning – er eleven ikke bevidst om skriftsproglige produkter? Har teksten meget lange sætninger uden kommaer eller punktummer.
Udvikling i den videre sprogtilegnelsesproces
Hvordan kan du vejlede eleven i den videre sprogtilegnelsesproces. Prioriter og begrund dine valg Du skal udvælge vækstpunkter i teksten, hvor eleven prøver kræfter med noget nyt, men hvor det ikke lykkes 100%. Som responsgiver er det vigtigt at fremhæve udvalgte vækstpunkter i teksten i en positiv tone for at hjælpe eleven i den fremtidige skriftlighed (Wobeser, 2020).
Skriv indirekte til eleven:
- Jeg vil give positiv respons til eleven for følgende:
Anerkend mindst tre udvalgte elementer - Jeg vil anbefale eleven at arbejde videre med følgende:
Fremhæv her tre områder, som eleven fremadrettet skal arbejde med. Husk at prioritere og begrunde dine forslag. Hvad er vigtigst for, at kommunikationen lykkes.
Faglige begreber og nøgleord
Transfer (afsmitning) er, når man overfører en sproglig regel fra sit modersmål til det sprog, man er ved at lære. Eksempler på sætninger, hvor eleven overfører dansk ordstilling:
Wir haben dekorieren unsere Klasse.
Wir haben unsere Klasse dekoriert.
Alle sollen haben ein Paket mit.
Alle sollen ein Paket mitbringen.
(Wobeser, 2020).
Inversion betragtes typisk som et træk, der læres sent. Inversion betyder omvending, altså at noget er vendt på placeringen i sætningen. Man skelner mellem ligefrem eller omvendt ordstilling (Wobeser, 2020).
Variabilitet er, hvis der forekommer variationer af bøjninger og former, som eleven allerede synes at mestre.
Mistakes er smuttere eller slåfejl, da de er tilfældige og usystematiske.
Errors er systematiske og går igen. De fortæller noget om elevens stadie og strategier.
Overgeneralisering (overdriver en regel) forekommer, når eleven har lært at bruge en bestemt sproglig regel, og kommer til at bruge reglen, hvor den ikke hører hjemme.
Semantisk simplificering er tegn på forenkling, når sprogbrugeren vælger en eller flere semantiske funktioner, der er nødvendige for kommunikationen. Fx “mig brandmand” (Holm & Laursen, s. 50, 2010) eller et mere avanceret eksempel på a2-niveau “Man soll das Lesen zu vielem Ding benutzen”, hvor eleven gerne vil udtrykke, at man skal bruge sine læsefærdigheder i mange forskellige situationer, og at det derfor er vigtigt at læse. Men et sådan argument er for komplekst at skrive på a2-niveau.
Intersprog er:
Systematisk – intersproget har altid en vis systematik
Variabelt – der kan forekomme afvigelser, som de ellers allerede viser, at de kan mestre.
Foranderligt – det vil sige, at intersproget er en dynamisk proces i udvikling på vej mod andetsproget. Det er naturligt, at det går op og ned i udviklingen.
Lunds trefaset udviklingsmodel:
Ordindsamlingsfasen – bærer præg af, at eleven støtter sig til modersmålet. Eleven har i denne fase fokus på at finde ord og udtryk, så de bliver i stand til at klare en basal kommunikation.
Udfyldningsfasen – er næste trin i andetsprogstilegnelsen, hvor eleven begynder at udfylde og konstruere hele sætninger ved hjælp af ordklasser og syntaks.
Sofistikeringsfasen – er, hvor eleven forsøger at få mere indhold på sproget og afprøver sproget og grammatikken. Der er tale om et mere nuanceret niveau, hvor eleven arbejder med mere komplekse tekstgenrer (Holm & Laursen, 2010).
Latinske betegnelser
Verbum = udsagnsord
Substantiv = navneord
Artikel = kendeord
Adjektiv = tillægsord
Pronomen = stedord
Præposition = forholdsord
Adverbium = biord
Konjunktion = bindeord
Sætningsindledere til dit feedbackskema
Pragmatik
Eleven overholder/overholder ikke kravet på 200 ord.
Eleven svarer/svarer ikke på delopgaverne i opgaveoplægget, og formår (ikke) at strukturere sin besvarelse/indholdet.
Opgaven er en kommenteringsstil, så eleven skal tage stilling til, fortælle om, begrunde….
Eleven har succes med at udtrykke sin mening og begrunde den, til trods for at det er en svær disciplin på a2-niveau. Eksempler.
Opgaveoplægget er tredelt, og derfor bliver besvarelsen også tredelt. Hvis opgaveformuleringen var mere kohærent, ville eleven også i højere grad have mulighed for at skrive en kohærent tekst. Eleven skaber kohærens ved at besvare spørgsmålene kronologisk. Eleven formår dermed at skabe sammenhæng ved overskuelig struktur, afsnit, overskrifter.
Disse krav opfylder eleven (ikke) og opgaven er dermed (ikke) besvaret.
Eleven anvender kohæsionssignaler som “aber”, “manchmal”, “deshalb” og “auch”. Dermed skaber hun sammenhæng i de enkelte afsnit.
Leksik
Eleven har et centralt og varieret ordforråd. Bruger mange forskellige verber, substantiver, adjektiver. Eleven er dygtig til at bruge ordene fra opgaveformuleringen. Hun slår op i ordbogen og tilføjer nye ord, der passer til emnet. Eleven bruger (fejler i brugen af) chunks. Eleven mangler/har ikke lært chunken.
Eleven varierer sin brug af, og hun har. Formuleringen er et godt eksempel på semantisk simplificering, overgeneralisering, variabilitet.
Verbernes tid
Eleven er dygtig til at bøje sine verber korrekt. Hun bruger både nutids- og datidsform, hvilket viser en bevidsthed omkring bøjningen af uregelmæssige og regelmæssige verber. Derudover bruger hun modalverber. Eleven viser, at hun behersker inversion (eksempler), hvilket viser, at hun har sprogforståelsen og ved, hvordan man skal bygge en sætning på.
Der er både hoved- og ledsætninger. I disse formår hun at placere verbet til sidst i ledsætningen. Eleven har fem sætninger, hvor hun viser, at hun bruger infinitte og finitte verber. Eleven forsøger med en udvidet infinitiv.
Der er et eksempel på overgeneralisering, hvor eleven skriver.
Kasus
Eleven har en bevidst og en god begyndende brug af kasus på a2-niveau. Der er flere eksempler på korrekt brug af kasus, hvor eleven får bøjet artikel og adjektiv korrekt efter sætningsleddets funktion i sætningen, hvilket kan tolkes som et tegn på kasusbevidsthed. Der er eksempler på korrekt brug af nominativ kasus (subjektsprædikat/omsagnsled til grundled). Akkusativ kasus (direkte objekt/genstandsled) og ved akkusativstyrende præpositioner.
Der er dog også nogen variabilitet i kasusbrugen. Arbejdet med dativ volder problemer.
Syntaks
Eleven udviser i høj grad en veludviklet sans for opbygning af tyske sætninger. Hun kan skille de finitte og infinitte verbal ad korrekt og placere dem korrekt i en sætning. Eleven mangler viden om sætningsopbygning fx her. Ortografi og tegnsætning: Eleven staver korrekt, sætter tegn korrekt. Eleven har ikke problemer med ortografi og tegnsætning i sin stil. Startkommaer ved ledsætninger. Min hypotese er, at eleven – bruger et forkert ordbogsopslag, har manglende kendskab til sætningsanalyse, kasus, præpositioners betydning, sætningsopbygning etc. (Wobeser, 2020). Meningsforstyrrende, mindre meningsforstyrrende, ikke meningsforstyrrende, læseforstyrrende. Kommunikationen lykkes, kommunikationen lykkes ikke helt.
Planlægning, udvikling og evaluering af læreprocesser
Der er tale om en dygtig elev, der er kommet langt i tilegnelsen af det tyske (skrift)sprog. På baggrund af min analyse af elevens tekst vil jeg anbefale, at eleven arbejder videre med.
Kilder
Holm, Lars & Laursen, Helle Pia (2010). Dansk som andetsprog, Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansk Lærerforeningens Forlag.
Wobeser, Karen (2020). Intersprogsanalyse – årsager og eksempler. Tysk modul 1, PowerPoints.
Læs nyeste blogindlæg
Ein lustiges Lied zum Thema “Essen und trinken”
Eleverne og jeg har det sjovt med sangleg til “Schokolade” af Deine Freunde. Læs, hvordan eleverne med musikken træner “Hören” og ordforråd.
Content og interaktion møder tyskundervisning
Content og interaktion i tyskundervisningen. Gør et forsøg, afprøv min interaktive tyskøvelse om køkkenredskaber. Klik ind, vær med.
Kønsroller i tyskundervisning
Hvordan arbejder du med kønsroller i tyskundervisning, og får eleverne i tale? Læs, hvordan du med fokus på chunks underviser i kønsroller.